Producerer vi virkelig vin i Danmark? Ja, selvfølgelig! I 2023 blev der fremstillet ca. 500.000 flasker vin af +80 danske vinproducenter.
Selvom vin normalt forbindes med sydligere himmelstrøg, har Danmark en voksende vinproduktion, og kvaliteten bliver bedre og bedre for hver sæson. Du kan besøge en dansk vingård over hele landet: Du kan finde vinmarker i Danmark fra Limfjorden i Nordjylland over de idylliske landskaber på Fyn, Sjælland og Sydhavsøerne helt til klippeøen Bornholm. Hos Danishwine.com er det vores mission at gøre dig opmærksom på denne skjulte skat. Nedenfor giver vi dig et overblik over Danmarks 83 kommercielle vingårde anno 2024. Under kortet får du vores anbefaling til vingårde, som vi varmt anbefaler dig at besøge.
Danmark blev EU-godkendt som geografisk vinområde i 2000. Vi befinder os i en Cold climate zone, hvilket er en reference til vindyrkning i et land med store forskelle i temperaturen fra dag og nat og årstider.
På trods af at vi er et ungt vinland fik vi i 2018 vores første appellation med Skærsøgaards mousserende vine “DONS.”
Det er ikke bare et spørgsmål om stolthed, men et bevis på kvalitet og innovation i produktion af dansk vin, at man kan udvikle en hel branche på så kort tid.
Danske vingårde repræsenterer en voksende niche inden for vores landbrugssektor, der kombinerer traditionelle landbrugsmetoder med vinproduktion.
På trods af Danmarks relativt nye status som vinproducerende land har de danske vingårde formået at tilpasse druesorter og dyrkningsteknikker til det kølige nordiske klima, hvilket resulterer i unikke vine, der bidrager til og beriger den nordiske madkultur.
Ud over selve vinproduktionen er vingårdene blevet populære turistdestinationer, der tilbyder vinarrangementer, hvor du kan prøve dansk vin. Vinsmagning og rundvisninger i vinmarken tiltrækker både lokale og internationale besøgende. Denne turisme skaber nye økonomiske muligheder for de danske vinproducenter og støtter en oplevelsesbaseret tilgang til turisme i Danmark. Med vinhandlere og restauranter, der nu fører danske vine, ser potentialet for den danske vinindustri lovende ud, idet den både understøtter den lokale økonomi og styrker Danmarks image som et land med en rig og varieret gastronomisk kultur.
DanishWine.com besøger jævnligt danske vingårde, og du har store oplevelser i vente.
Hvad med et besøg hos hyggelige Mads hos Tranekær Vin på Langeland, Brd. Aggers japanske golfbane på Fyn eller en kulinarisk oplevelse på Dyrehøj Vingaard?
Nedenfor er vores egen top 25 danske vingårde i vilkårlig rækkefølge, som er besøget værd. Det kan ændre sig. Vi vil ud og besøge endnu flere i 2024.
Til højre kan du se de top 20 største danske vingårde målt ud fra antal vinstokke.
Danmarks største vingård er Dyrehøj Vingaard på Røsnæs. Derefter kommer Skærsøgaard Vin ved Kolding og top 3 sluttes af med Vingården Lille Gadegård på Bornholm.
I følge tal fra DanishWine.com har de danske vingårde i Danmark plantet ca. 480.000 vinstokke.
Danishwine.com er sat i verdenen for at udbrede kendskabet til dansk vin både i Danmark og i udlandet.
© 2024 DanishWine