Agger Vin – Besøg en vingård på Sydvestfyn

“Vi passerede Falsled Kro og på en sidevej til en sidevej til en sidevej lå Agger Vin. Det lignede Provence”.

Da vi, Yulia og Christopher, camperede ved Faaborg en sommerweekend i 2022 og fik idéen til at besøge en dansk vingård, var det Agger Vin, som poppede op på Google Maps. Det var som at være i Sydfrankrig, Peter var den perfekte vært og vi fik smagt et par rigtigt gode vine. Et frø var sået. Da vi kørte hjem, indså vi, at vi ville være en del af den danske vinrevolution. Det blev starten på vores mission med DanishWine.com: Nemlig at sprede budskabet om dansk vin.

Vinsmagning hos Agger Vin med CYulia og Christopher fra DanishWine.
Yulia og Christopher itl vinsmagning hos Agger Vin i deres vinbar. Variationen af vinfarver fra lyse gule til dybe røde viser mangfoldigheden af druesorter og vintyper, som Agger Vin er leveringsdygtige i.

Agger Vin – Vingårdens historie

Agger Vin, beliggende i Ungersbjerge nær Helnæsbugten på Sydvestfyn, er historien om Nicolai Agger, en tidligere dyrlæge og landsholdshåndboldspiller, der omskabte sin karriere til vinavl. Nicolai, som oprindeligt er fra Struer, flyttede til Sydvestfyn med sin kone Charlotte, hvor de fandt en gård med en storslået udsigt. Denne idylliske beliggenhed blev kimen til deres vingård.

Da Nicolai fyldte 60 år, modtog han en bog om dansk vinavl, en uventet gave, der tændte hans interesse for vinproduktion. Selvom det ikke var i kortene for den tidligere dyrlæge at blive vinbonde, førte denne nysgerrighed til grundlæggelsen af Agger Vin i 2011 med oprindeligt 4.000 vinstokke. Siden da har vingården vokset til 6.000 vinstokke, hvoraf de fleste er dedikeret til hvidvin og hedvin​.

Agger Vin er begyndt at leje vinrækker ud til vin-interessede, som hjælper med at vedligeholde dem og får en del af årets udbytte. En interessant model som andre vingårde kan lære af.

Hvilke vine producerer Agger Vin?

Agger Vin er kendt for sin alsidige vifte af vine, der omfatter hvidvine, rødvine, rosévine, og deres mest kendte signaturserie af hedvine, ‘PdC by Agger’. Inspireret af den franske Pineau des Charentes, er denne serie opkaldt efter Nicolais hustru, Charlotte, og har allerede opnået international anerkendelse. Produktionen er yderst interessant: Hedvinene er ikke gæret overhovedet. Druesaften hældes på brugte cognac-, whisky- eller portvinstønder og alkohol i form af druesprit (fremstillet i deres eget destilleri) hældes på, så den samlede væske har en alkoholprocent på 17-18%.

Udover hedvinene er der blandt de mest fremtrædende vine ‘Agger ROSÉ 2022’, en tør rosévin med noter af jordbær og hindbær, og ‘Agger ORTEGA 2022’, en tør hvidvin med aromaer af hvid fersken og krydderier​

PdC heevine hos Agger Vin ligger på Brandyfade. Foto DanishWine.com.
PdC ligger på cognacfade købt brugt på vingårde i Cognac-distriktet. Tønden øverst til venstre er over 50 år gammel.

Vinsmagning hos Agger Vin

Agger Vin tilbyder en unik vinsmagningsoplevelse, hvor gæster kan få en rundvisning i vinmarkerne og produktionslokalerne, efterfulgt af vinsmagninger. Dette giver en særlig mulighed for at opleve vinens rejse fra vinstok til glas. Besøgende beskriver stedet som en oase, hvor de kan slappe af blandt vinranker og nyde vinen i kombination med aktiviteter som Parkgolf. Vinsmagning hos Agger Vin er en familievenlig aktivitet, der tilbyder noget for alle aldre. En gang om året inviteres til Wine Master’s Dinner, så skriv dig på Agger Vins email-liste, hvis du vil have chancen for at være med. De 40 pladser á 1.000 kr. bliver hurtigt udsolgt.

Man kan ikke nævne Agger Vin uden også at tale om Parkgolf, hvor de har den officielle DM-bane.

PdC pomo hedvin fra Agger Vin. Credit: Danishine.com.
PdC Pomo med æblejuice er en perfekt hedvin til en dessert som vanilieis eller cheesecake


Parkgolf hos Agger Vin


Parkgolf stammer oprindeligt fra Japan, hvor det blev opfundet i 1983. Spillet blev designet for at være enklere og mere tilgængeligt end traditionel golf, med det formål at gøre golfspillet tilgængeligt for et bredere publikum

Agger Vins vinmark ved Agger vingård ved besøg af DanishWine.
Chrsstopher med Agger Vins vinmarker i baggrunden. Det kuperede terræn skaber mulighed for forskellige mikroklimaer, som er fordelagtigt, da det muliggør dyrkning af forskellige druesorter og skaber kompleksitet i vinenes smagsprofil.

Parkgolf spilles med en særlig kølle og en større bold. Målet er at ramme bolden i et hul med færrest mulige slag. Banerne er kortere end traditionelle golfbaner og designet til at være tilgængelige for alle. Spillere skiftes til at slå og tæller slag; den med færrest slag vinder.

Det er et besøg værd at tilbringe eftermiddagen hos Agger Vin, så tag familien med og få et glas vin og spil noget parkgolf i de smukkeste omgivelser. DanishWine.com giver thumbs up herfra.

Læs vores guide her om de andre fynske vingårde.