Fyn, også kendt som Danmarks have, byder ikke kun på idylliske landskaber og historiske seværdigheder, men også på en voksende vinindustri. Og så er Fyn tæt på vores hjerte. Det var nemlig her, at vi opdagede dansk vin. Forbi Falsled Kro og gennem snoede veje besøgte vi i sommeren 2022 Agger Vin og fik en uforglemmelig oplevelse. Det var den dag, hvor det gik op for os, at dansk vin har noget helt særligt at byde på.
Nedenfor er en række af de fynske vingårde, som er besøget værd, når du kører gennem landsdelen (eller krydser broen over Svendborgsund til Tåsinge og Langeland).
Fyn har 10 vingårde, som drives erhvervsmæssigt. Desuden er der en lang række hobbyavlere, som producerer vin til eget behov. De er fordelt udover Fyn og i det Fynske Øhav. Både Langeland og Ærø har erhvervsavlere.
Om nogen indenfor vinproduktion i Danmark så eksperimenterer fynske vingårde. Her bliver der både lavet Claret, og så laver By Stokkebye mousserende vine med Pinot Noir-druen, som ikke normalt er en cold climate drue.
Vi omtalte i starten Agger Vin, hvor brødrene Agger huserer og udover vin kan man også spille Parkgolf (en japansk opfindelse). Du kan købe deres kendte danske dessertvine i vores webshop. Kimesbjerggård og Langedil Vin er to andre interessante vingårde med en mindre produktion (ca. 2.000 stokke hver).
Vi besøgte hyggelige Mads på Tranekær sidste år og prøvede hans fremragende Claret. Det er klart et besøg værd at få en vinsmagning på hans gård. Som et kuriosum så fokuserer Maglebølle Vingård på Midtfyn sig også på Claret. På en af Danmarks smukkeste øer Ærø ligger Ærø Vin, som tegner til at blive et spændende projekt.
Man kan faktisk lave Pinot Noir i Danmark. Det har By Stokkebye bevist. Jacob Stokkebye skiftede jobbet som tjener på Kong Hans ud og blev vinbonde. Og I 2023 fik vi lov til at smage hans Pinot Noir. Det her bliver en af de mest spændende vingårde at følge.
Klitgaard Vin er en af de ældste vingårde fra 2004. De laver primært mousserende Pinot Noir. Du kan læse mere om dem her.
Før du tager afsted, er det en god idé at tjekke vingårdens åbningstider og booke et besøge, hvis det er nødvendigt. F.eks. hos By Stokkebye skal du i god tid booke en plads til deres kaviararrangementer. Overvej også vingårdens beliggenhed i forhold til andre attraktioner. Er der mulighed for vandreture i området, eller måske en nærliggende by, der er værd at besøge?
Nu er du bevæbnet med al den viden, du behøver for at udforske fynske vingårde. Uanset om du er til rød, hvid, rosé eller er Clairet-entusiast, så er der noget for enhver smag på Fyn.
Vi håber, at denne guide har givet dig en appetit på at udforske Fyns spændende vinunivers. Vi – Yulia og Christopher – skal i hvert fald snart afsted igen.
Vil du finde en vingård andre steder i Danmark, så kan du her få guides til de sjællandske vingårde her, vingårde i Jylland og Bornholms vingårde.
Danishwine.com er sat i verdenen for at udbrede kendskabet til dansk vin både i Danmark og i udlandet.
© 2024 DanishWine