Det var en en kæmpe aha-oplevelse for Christopher, da jeg første gang prøvede en Pinot Noir af By Stokkebye tilbage på Vanløse Kulturhus i 2022. Man kan virkelig lave vin i international klasse i Danmark på en relativ skrøbelig drue – efter danske forhold – som Pinot Noir.
Når man besøger By Stokkebye får man følelsen af en kompromisløshed i fht. at levere det ypperste produkt. Man kan mærke passionen og ildhuen. Det har også resulteret i, at By Stokkebye bl.a. kan findes på vinkortet på Michelin restauranter som Geranium.
Historien om By Stokkebye
By Stokkebye vingård ligger i Bovense ved Nyborg. Det er et familiedrevet projekt, der begyndte som en realisering af en livslang drøm af Jacob Stokkebye. Som hans hustru Helle siger:
Helt ærligt… I starten var det jo det Jacobs drengedrøm, og så gradvis kunne jeg godt se, at det var spændende det her vineventyr… så nu er det blevet et familieprojekt.
Inspireret af morgener i vinmarkerne og en passion for vinens kunst, tog familien springet og begyndte at plante deres første vinstokke. Med et fokus på Pinot Noir, en drue kendt for sin finesse og kompleksitet, besluttede de at følge traditionelle metoder, der minder om vinproduktion for flere årtier siden. Deres filosofi er dybt forankret i respekten for naturen og ønsket om at skabe danske vine, der reflekterer terroirets unikke karakter. Visionen er at producere autentiske kvalitetsvine.
Hvilke vine producerer By Stokkebye?
By Stokkebye fokuserer primært på produktion af mousserende vine på Pinot Noir-druen og på hvidline lavet på Solaris-druen. Det bliver til 25.000 flasker vin årligt fordelt mellem førnævnte mousserende vine og hvidvin samt hedvin. Vinene er bl.a. opkaldt efter deres børn og deres labrador Frank. Som hundefans er vi hos DanishWine.com helt enige i det valg.
Deres tilgang til vinproduktion er håndværksmæssig, med en stor vægt på håndplukning af druer og brugen af franske egetræsfade, hvilket giver deres vine en distinkt profil. Som Jacob siger:
Vi laver vin, som man gjorde for 60-70 år siden, nemlig på franske trætønder. Vi gør tingene, som man gjorde dengang.
Det nyeste tiltag fra 2024 er et samarbejde med et Champagnehus for at rykke dem endnu mere på mousserende vine.
Vinsmagning i Nyborg hos By Stokkebye
Vingården byder på en unik oplevelse, hvor gæsterne ikke kun kan dykke ned i verdenen af økologisk producerede hvidvine, mousserende vine og hedvine, men også udforske delikatesser som caviar og ørredrogn.
Ved særlige events, annonceret på hjemmesiden, kan gæsterne nyde nøje udvalgte vine akkompagneret af eksklusiv caviar fra stør opdrættet i de idylliske natursøer ved Slesvig-Holsten, forarbejdet af det verdens ældste caviarhus i Hamburg. Ørredrognen, som tilbydes ved siden af, stammer fra danske ørreder og tilføjer en ekstra dimension af lokale smagsnoter til oplevelsen.
Interesserede kan deltage i vinsmagning med rundvisning, hvor de får indblik i både vin- og rognproduktionens finesser. For større grupper på minimum 10 personer tilbydes private besøg, som kan skræddersys efter ønske med en tur gennem vineriet og vinmarkerne, samt smagsprøver på vingårdens vine og delikatesser som caviar eller tapas. For booking af disse unikke oplevelser kan man henvende sig direkte til vingården via mail eller telefon.
Her kan du læse om de andre spændende fynske vingårde.