Druerne til vinproduktion i Danmark er andre end dem, som du oplever i de klassiske vinlande. I dette indlæg får du et overblik over de forskellige druer, og du kan læse videre om hver enkelt drue på deres undersider.
Top 10 druer til vin i Danmark
Drue
Tons årligt (2023)
Solaris
108
Rondo
93
Bolero
35
Regent
34
Léon Millot
31
Muscaris
28
Cabernet Cortis
21
Souvignier Gris
20
Orion
18
Kilde: Foreningen Dansk Vin
Helt uundgåelig i den snak er Solaris, som er kongedruen i dansk vinproduktion. En grøn drue som ikke bruges sydpå, men som er perfekt designet til en cold climate zone som Danmark. Når vi, Yulia og Christopher, går i marken på de danske vingårde, er det oftest den druesort, som vi møder. Data fra vinmager.dk fortæller, at 45% af de solgte vinstokke til vingårde i 2023 var Solaris, og at 40% af dyrkningsarealet i dag er Solaris.
I dette indlæg kan du udover kongedruen møde de andre danske druer til vin, som vingårdene dyrker, om det er til rødvin, hvidvin, hedvin eller mousserende vin. Siden 1990’erne har vi brugt årene på at teste alle slags druesorter, men der er i dag en håndfuld, som kan klare sig i de lidt koldere områder.
Der er en myte om, at man ikke kan lave god rødvin i Danmark. Det bliver gjort til skamme af vingårde som Njord eller Vesterhave, så hvis du skal have én ting ud af dette indlæg, så er det, at der er fantastiske rødvinsoplevelser til dig lokalt.
Grønne og blå druesorter til dansk vin
At opnå succes inden for vinproduktion i Danmark afhænger i høj grad af både placeringen af vingården og valget af typer af druer. Eksempelvis bidrog det usædvanligt lange og tørre sommervejr i 2018 betydeligt til et fremragende vinår.
De grønne druesorter til vinproduktion i Danmark
Danmark er hjemsted for flere grønne druesorter, der er velegnede til det køligere klima. Solaris, en prominent sort, er kendt for sin tidlige modning og resistens mod svampesygdomme, hvilket gør den ideel til det danske klima. Orion, en anden populær grøn sort, er værdsat for sit høje sukker indhold og sin evne til at udvikle en fyldig smagsprofil. Disse grønne sorter bidrager signifikant til produktionen af hvidvin i Danmark.
Her er en oversigt over nogle af de vigtigste grønne druesorter, der bruges i Danmark til produktion af dansk vin:
Grønne Druesorter til dansk vin:
Solaris: Kendt for tidlig modning og resistens mod svampeangreb.
Orion: Ligner Müller-Thurgau men med højere sukkerindhold.
Zalas Perle: Anvendt i Ungarn til mousserende vine, frostresistent.
Ortega: Tidlig modning med højt sukkerindhold og lav syre.
Muscaris: Den er kendt for sin unikke smagsprofil og er ligeledes velegnet til det danske klima.
Chardonnay: En eksotisk drue ligesom Pinot Noir, men som bl.a. fremadstormende spillere som Brut de Møn har succes med til deres mousserende vine.
Souvignier Gris: Minder om Sauvignon Blanc. BARFOD VINs Souvignier Gris 2020 er et glimrende eksempel på, hvorfor denne drue bliver mere og mere populær.
Riesel: Kan minde om Riesling. Bl.a. Samsø Vinsyndikat eksperimenterer med denne schweiziske drue.
Johanniter: En hvid druesort, der også bruges til mousserende vine, men har en lang modningstid og tendens til sygdomme.
Villaris: En nyere grøn druesort med god resistens mod sygdomme, men stadig ikke så udbredt. Sorten giver store, flotte druer med en mørkegul farve. Den har dobbelt resistens mod skimmel og meldug, men modner sent.
Gewürtzraminer: En aromatisk druesort, mest kendt for sin duft og smag af roser og tropiske frugter. I Danmark er den ikke særlig udbredt på grund af klimaet, da den kræver meget varme for at modne fuldt ud.
Felicia
Seyveet Blanc
Sauvignon Blanc
Rusländer
De blå druesorter til vinproduktion i Danmark
Blå druesorter som Rondo og Regent er centrale i den danske rødvinsproduktion. Rondo er bemærkelsesværdig for sin tidlige modning og intense farve, mens Regent er kendt for sin robusthed og modstandskraft overfor gråskimmel. Disse sorter er tilpasset til at klare det danske klima og spiller en nøglerolle i at skabe unikke og smagfulde rødvine, der afspejler Danmarks terroir.
Rondo: Den mest plantede blå druesort i Danmark. Det er en krydsning af Zarya Severa og den østrigske St. Laurent. Modner tidligt og giver meget farve til vinen.
Leon Millot: Den næstmest plantede blå drue til d.d., som bl.a. er den foretrukne i Skærsøgaard Vins rødvine. Enkrydsning Goldriesling fra Alsace og den amerikanske Millardet et de Grasset. Modstandsdygtig over for vinsygdomme, vinterhårdfør.
Regent: En krydsning af Chambourcin og Silvaner. Bruges typisk til at blande med Rondo. Modstandsdygtig over for gråskimmel, modner sent.
Cabernet Cortis: En krydsning af Cabernet Sauvignon og Solaris. Tidlig modning, høj resistens mod vinskimmel.
Pinot Noir/Spätburgunder: ja, du læste rigtigt. Selvom den passer bedre til Bourgogne, så har f.eks. vingårde som Vesterhave Vingård haft held med at lave fantastiske rødvine med denne drue. Klitgaard Vin laver mousserende vine med druen, og det varmere vejr fremover vil gøre, at den bliver mere populær.
Frühburgunder: Den tredje mest solgte blå due i 2023, men en sor del af salget går til hobbyavlere.
Cabernet Cantor: En anden drue, som der f.eks. bliver eksperimenteret med på Vejrhøj Vingård. Velegnet til rosé og smager af dansk sommer.
Bolero: Minder om Rondo og på vej frem hos danske vingårde.
Castel: En krydsning af den franske Cinsault og Vitis. Bruges typisk til blandingsvin, højt tannin-indhold.
Cabaret Noir: er en blå druesort, der er relativt ny i dansk vinproduktion og kun har været dyrket i få år. Den blev udviklet af den schweiziske drueforædler Valentin Blattner – den samme bag Riesel. Bruges både til rødvin og mousserende vin.
Druesorter i Danmark fremadrettet
Der findes 1.300 druesorter globalt, og der bliver løbende eksperimenteret med at udvikle nye druesorter, som er resistente overfor udfordringerne med det danske klima. Det bliver spændende at følge, og det er et område, som er i konstant udvikling.
Administrer samtykke til cookies
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.