Det var en søndag eftermiddag på Røsnæs. Vi havde hørt meget godt om BARFOD VIN, så vi var nysgerrige på, hvad de havde at byde på. Vi blev ikke skuffet. Man siger, at “first impressions never lie”, og da Poul Barfod serverede deres Souvignier Gris 2020, var vi solgt.
Hvad er Souvignier Gris?
Souvignier Gris er en fantastisk drue, som minder om Sauvignon Blanc.
Den kom til verdenen i 1983 ved en krydsning mellem Cabernet Sauvignon og Bronner af Norbert Becker ved Staatliches Weinbauinstitut Freiburg i Tyskland. Druesorten blev udviklet for at kombinere modstandsdygtighed over for svampesygdomme med kvalitetsvinproduktion, og den hører til de såkaldte PiWi-sorter (Pilzwiderstandsfähige).
Souvignier Gris – En grøn drue med blå aner
Selvom det er en grøn drue, så udvikler den faktisk røde skaller. Bronner, den ene af forældresorterne, er selv en krydsning mellem Merzling og Rondo, og blev skabt for at forstærke sygdomsresistensen. Souvignier Gris deler sin genetiske baggrund med de blå sorter Cabernet Carbon og Baron, hvilket understreger dens unikke stamtræ.
Dansk brug af Souvignier Gris
I Danmark er Souvignier Gris stadig en relativ ny sort, men dens egenskaber har allerede tiltrukket opmærksomhed fra avantgarde-vinproducenter. Både Barfod Vin og Dyrehøjgaard har eksperimenteret med druen, draget af dens robusthed og kvaliteten af de vine, den kan producere. Disse vingårde er placeret på halvøen Røsnæs, hvor klimaet og jordbunden er egnet til denne type druesort.
Vinprofil med Souvignier Gris
Vine fremstillet af Souvignier Gris er ofte sammenlignelige med de hvide burgundere og viser en neutral, men alligevel aromatisk profil, der som nævnt tidligere kan minde om Sauvignon Blanc. Denne drue modner sent, men dens tykke skind og løse klaser hjælper med at forhindre sygdomme som meldug og botrytis, hvilket er en kæmpe fordel i Danmarks ofte fugtige klima. Udbyttet er generelt højt, hvilket sikrer vinbonden en stabil produktion år efter år.
Dansk vin bliver lavet på mange spændende druesorter. Læs mere om dem her.