Vesterhave Vingård - Besøg en vingård i Karrebæksminde

Der er smukt i Karrebæksminde, og her ligger en af de mest prisvindende vingårde. Faktisk vandt de hele 8 priser ved Dansk Dyrskue i 2023, hvilket er rekord. Samtidigt er det Danmarks største økologiske vingård. Christopher og Yulia kørte sydpå for at besøge Vesterhave Vingård og fik fornøjelsen af Jesper Rye Jensens gæstfrihed og gennemgang af nogle af Danmarks bedste rødvine med +90 points på Robert Parker skalaen.

Jesper Rye fra Vesterhave Vingaard.

Historien bag Vesterhave Vingård

Vi undgår frostskader ved at være tæt på Smålandshavet, hvor varme briser fra havet hjælper os. Det er en kæmpe fordel i det danske klima.

Vesterhave Vingård blev grundlagt i 2010, da Jesper Rye Jensen besluttede at plante vinstokke på gården, som han havde købt i 1997. Den oprindelige gård blev revet ned og erstattet af en ny bygning i 2002. Familien havde oprindeligt plantet 3.000 æbletræer i 2003, men da mange træer blev ødelagt på grund af harer, valgte de i stedet at dyrke vin. Formanden for den lokale vinavlerforening, Lars Holt fra Næstved, anbefalede Jesper at plante vin på grund af de gunstige forhold på Sydsjælland. De første vinstokke, som blev plantet i 2011, omfattede sorter som Calandro, Cabernet Cortis, Rondo, Regent, Bolero og Leon Millot.

Vingården er en glimrende repræsentant for dansk vin og  har i dag en række internationale anerkendelser og drives af Jesper og hans kone Irina samt deres børn. Vingårdens historie afspejler en passion for vin og natur, hvor Jesper har udviklet en særlig dyrkningsmetode inspireret af Pergola-systemet fra Valpolicella, Italien. I 2019 fik vingården tilladelse til at dyrke vin helt ned til havet, og Jesper indførte busk-vin teknikken (lav opbindingsmetode inspireret af Sydeuropa), hvilket gør Vesterhave til den første vingård i Danmark, der anvender denne metode.

Hvilke vine producerer Vesterhave Vingård?

Med 25.000 vinstokke fordelt på 6 hektar, producerer Vesterhave Vingård både rødvin, hvidvin og mousserende vin. Jesper og familien fokuserer på kvalitet og høster kun fra cirka 7.000-8.000 modne planter. Ret unikt for danske forhold bruger Jesper Pinot Noir druen til sine rødvin. Deres vine inkluderer prisvindende rødvine som ‘Blå Lagune’ og ‘Sorte Lagune’, og de eksperimenterer også med nye sorter som Kastel, en fransk sort kendt for sin frodighed. Vingårdens produktion er økologisk certificeret, og de undgår kobbersulfat, hvilket gør deres vine helt naturlige. Flere vine har opnået høje point i internationale vurderinger, som eksempelvis Boble Lagune, der fik 92 point i 2022.

Boble Lagune fra Vesterhave Vingaard.

DanishWine forhandlere flere af deres vine, som du kan finde i shoppen. Hvis du mangler en fantastisk vin til risalamanden, så tilbyder vi deres Hed Lagune 2023 i webshoppen.

Vinsmagning på Vesterhave Vingård

Vesterhave Vingård tilbyder vinsmagninger og guidede ture, hvor gæster kan lære om vinens tilblivelse og de forskellige dyrkningsmetoder. Under vinsmagningerne serveres gårdens egne lokale råvarer, herunder kartofler dyrket i tang, som giver en unik smag. De kan nyde gourmetmåltider med lokal seafood fra Smålandshavet, der matches med Vesterhaves vine.

Besøgende kan købe vingårdens vine i den tilhørende vinshop, hvor udvalget inkluderer både økologiske rødvine, hvidvine og mousserende vine, samt specialiteter som likører og drams.

Desuden arrangeres der firmaevents for over 10 mennesker, hvor kokke tilknytte gården tilbyder en perfekt menu til vinmenuen. Der er også overnatningsmulighed på gården både i den ene længe – stor anbefaling herfra – og i fire bivuaker op af vingården, så se at komme afsted 😀

Vinsmagning hos Vesterhave Vingård (Credit DanishWine.com).

Der er ingen tvivl om, at Vesterhave Vingård er en af driverne bag udviklingen af dansk vin både i Danmark og internationalt.

Læs denne guide til sjællandske vingårde for at møde flere spændende repræsentanter for dansk vin.