Beskrivelse
Sparkling Pink Pony er en mousserende rosé lavet på blå Rondo-druer fra STUB Vingaards vindblæste mark på Røsnæs med den fantastiske udsigt over Kalundborg Fjord. Druerne håndplukkes og presses nænsomt til most, der først gæres i ståltanke. Derefter andengæres vinen på flaske efter den traditionelle champagnemetode. De lagres 7-8 måneder og derefter fjernes gærrester (degorgere).
Resultatet er en tør, frisk dansk vin med en klar syre og fine toner af dansk sommer. I duften og smagen fornemmes milde noter af jordbær, hindbær og rabarber, balanceret af en let sødme.
Sparkling Pink Pony nydes bedst godt afkølet – som forfriskning på en varm dag eller til en festlig anledning.




