At vælge den rigtige vin til risalamande (også stavet ris a la mande) gør afslutningen på julemåltidet til en uforglemmelig smagsoplevelse. Uanset om man vælger en klassisk portvin, en elegant Banyuls eller går nye veje som med en lokal dansk vin til en dansk opfindelse, så den rette vin vil løfte desserten og snakken omkring bordet til nye højder.
Risalamande er en klassisk dansk juledessert, som består af kold risengrød blandet med flødeskum, sukker, hakkede mandler og vanilje. Den serveres traditionelt med en kirsebærsauce. Retten stammer fra Danmark og blev populær i begyndelsen af det 20. århundrede som en luksuriøs variant af risengrød.
I det følgende guider vi, Yulia og Christopher, dig igennem alle de forskellige muligheder.
Først får du dog det helt korte svar:
"Når først man har siddet der og faktisk ikke kan spise mere, fordi man har fået spist sig på and, gås eller flæskesteg, så skal man have risalamande. Og der drikker vi jo tit portvin. Men jeg har taget noget andet med, som jeg synes, at vi skal prøve."
(fra podcasten Hvad drikker Lillelund?)
Når man vælger vin til risalamande, er der flere ting, man skal være opmærksom på for at sikre, at vinen komplementerer desserten bedst muligt:
Vinen skal have en sødme, der matcher risalamandens. Hvis vinen er for tør, virker den for skarp i forhold til dessertens cremede sødme, mens en vin, der er for sød, får måltidet til at virke tungt.
Det er vigtigt at finde en vin med en vis friskhed eller syrlighed, da dette balancerer risalamandens fyldige tekstur og søde smag. En frisk vin hjælper med at rense ganen og gør desserten lettere at nyde.
Risalamande er cremet og fyldig, så en vin med en vis kompleksitet, der matcher denne fylde, er ideel. Frugtbårne vine eller vine med dybe smagsnoter fungerer godt.
Når risalamanden serveres med kirsebærsauce, er en frugtig vin et godt valg, da frugtige noter harmonerer med saucen. Man kan også servere en appelsinsauce, hvor en vin med en højere syre og citrusnoter vil være et bedre match, som f.eks. den franske Sauternes.
Dessertvine / hedvine bør serveres let afkølede for at fremhæve deres smagsnuancer. Dette gør smagsoplevelsen mere balanceret og forhindrer vinen i at virke tung.
Udover portvin er der andre klassiske vine, som danskerne har haft på bordet altid. Her er et overblik:
Dette er det klassiske valg til risalamande og er per definition julevinen i Danmark. Portvinens sødme og fyldige karakter harmonerer godt med risalamandens cremede tekstur og kirsebærsauce. Især Ruby og LBV er sikre valg.
Disse franske dessertvine, kendt som søde vine, er berømte for deres rige smag og sødme, hvilket gør dem til et fremragende alternativ til portvinen, når der er risalamande på menuen.
Længere sydpå finder vi den italienske dessertvin Recioto, som tilbyder en unik kombination af sødme og kompleksitet, der komplementerer risalamandens smagsprofil.
Dette er en kraftigere mulighed til julemåltidet, der giver en mere intens smagsoplevelse. Likører er ikke altid fremhævet som en mulighed til dessert,men kan være et spændende valg for dem, der ønsker en mere fyldig afslutning på måltidet.
Hvis du tør bryde traditionerne, så er der flere spændende alternativer til de klassiske dessertvine. Vi har en intention om at lokal mad og lokal vin passer sammen, og de danske vine har disse karaktertræk:
Vine lavet på bær som kirsebær og blåbær tilføjer en frugtig og frisk dimension til risalamande. Disse vine har ofte en aromatisk profil med let syrlighed, som skaber en god kontrast til dessertens sødme. Kirsebærvin kan smage af marcipan (f.eks. visse kirsebærvine fra Frederiksdal) som dermed forstærker mandelnoterne i desserten og skaber en harmonisk smagsoplevelse.
En mousserende vin er et let og forfriskende alternativ. Vine lavet på lokale ingredienser, som f.eks. birkesaft, giver en frisk og elegant smagsoplevelse, der passer godt til risalamandens cremede tekstur.
Danske vine er høje på syre. Vine med en syrlig profil tilføjer en friskhed til desserten. Disse vine hjælper med at balancere sødmen i risalamanden og giver et anderledes twist sammenlignet med de tungere dessertvine.
En likør er en mere intens mulighed, som bringer dybde og en højere sødme til måltidet. Den kraftigere alkoholprocent og rige smag giver en fyldigere afslutning på julemiddagen.
For dem, der ønsker at tilføje et lokalt twist til julemiddagen, er der flere spændende danske vine, som passer perfekt til risalamande. Klassikeren er kirsebærvin med dens dybe frugtnoter og friskhed.
Danske kirsebærvine som Frederiksdal tilbyder en perfekt balance mellem sødme og syrlighed. Deres oxiderede vine tilføjer dybde og kompleksitet, hvilket gør dem ideelle til at komplementere risalamandens fyldige og cremede smag. Oxiderede vine er vine, der bevidst er blevet udsat for ilt under produktionen. Denne proces sker på forskellige måder, såsom ved lagring i åbne fade eller tanke, der tillader ilt at reagere med vinen. Oxideringen ændrer vinens smagsprofil, hvilket ofte resulterer i dybere, mere komplekse smagsnoter af tørret frugt, nødder, krydderier og nogle gange en let karamelliseret eller “brændt” karakter. Denne stil af vin giver en anderledes, rig og nuanceret smagsoplevelse sammenlignet med friske, uoxiderede vine.
Vi tilbyder en dansk ‘portvin’ fra Vesterhave Vingaard ved Karrebæksminde. Da vi først smagte den, var vi solgt. Den danske dessertvin Hed Lagune 2023 kan fås i shoppen. Den har samme alkoholprocent (20%) som portvin, men den giver en dimension af hjemlig hygge, som de udenlandske vine ikke kan hamle op med. Den bliver et hit til enhver julefrokost.
Du kan bestille den nedenfor:
Du har nu fået en del forslag til forskellige vine til risalamande. Vær opmærksom på at serverings-temperaturen er forskellig:
Portvin (16-18°C): Tag flasken ud af kælderen eller et køligt rum cirka 1 time før servering.
Banyuls og Maury (14-16°C): Stil flasken i køleskabet i 30-40 minutter inden servering.
Kirsebærvin (12-14°C): Køl den i køleskabet i 45 minutter og lad den derefter stå ved stuetemperatur i 10 minutter.
Oxiderede vine (14-16°C): Køl flasken let i 30 minutter, og server med det samme.
Mousserende vin (6-8°C): Opbevar i køleskabet og server direkte, eller læg flasken i en isspand i 15-20 minutter.
Den type vin, der passer bedst til risalamande, er en sød vin med frugtige noter, som matcher dessertens sødme og cremede tekstur. Søde vine som portvin, Banyuls eller frugtbaserede vine som kirsebærvin er gode valg. Vine som portvin, Banyuls eller frugtbaserede vine som kirsebærvin er gode valg. Det er vigtigt, at vinen har en balance mellem sødme og syre, så den ikke bliver for tung, men i stedet tilføjer friskhed og komplementerer risalamandens fyldige smag.
Portvine bør serveres ved 16-18 grader for at fremhæve deres smagsnuancer. Vær opmærksom på at hvide portvine skal serveres ved 10-12 grader.
Ja. Danske vine som kirsebærvin og blåbærvin tilbyder festlige, lette og frugtige alternativer til de klassiske portvine. Disse vine har en friskhed og aromatisk karakter, der giver en anderledes, men fremragende smagsoplevelse til risalamande. Desuden anbefaler vi dessertvinen Hed Lagune fra Vesterhave Vingaard som et direkte alternativ til portvin.
Når man vælger vin til risalamande, er der en interessant forskel mellem de danske vine og de klassiske valg som portvin og Banyuls. Klassiske dessertvine som portvin er ofte tungere, sødere, og har en rig frugtkarakter, der harmonerer godt med risalamandens cremede tekstur og kirsebærsauce. De danske vine tilbyder en lettere, mere frugtig smagsprofil. De er ofte mere aromatiske og har en friskhed, som klassiske vine sjældent har.
Danske vine tilføjer en ny dimension med deres innovative brug af lokale råvarer, hvilket giver en lettere og mere forfriskende afslutning på julemiddagen. Dette står i kontrast til de klassiske, ofte tungere vine, og giver mulighed for at vælge en vinoplevelse, der enten holder sig til traditionen eller byder på noget nyt og spændende.
Klassiske valg som portvin, Banyuls og Recioto holder hver jul, mens hvide dessertvine som Sauternes passer til appelsinsauce som alternativ til kirsebærsauce. Risalamande er en dansk opfindelse, så du kan overraske alle med en lokal vin. Det kan enten være en direkte 1:1 til en portvin med Hed Lagune 2023 fra Vesterhave Vingaard eller en kirsebærvin fra Frederiksdal.
Danishwine.com er sat i verdenen for at udbrede kendskabet til dansk vin både i Danmark og i udlandet.
© 2025 DanishWine